torsdag den 26. december 2013

Reparation af en gummibåd

Hvordan reparerer man en gummibåd ?


Hvis der er tale om en mindre utæthed eller punktering på en størrelse af 16 mm eller mindre kan man nemt reparere gummibåden med en lap på ca 70-100 mm i diameter.
  1. Det er vigtigt at begge overflader er rene og aftørres med sprit eller anden fedtopløslig kemikalie før limen påføres.
  2. Så påføres 2-3 tynde lag lim på begge overflader.
  3. Vent ca. 5 minutter mellem hvert lag så en hinde dannes.
  4. Efter sidste lag er påført venter man 10-15 minutter før lappen lægges på gummibåden. 
  5. Brug et lige stykke træ eller hårdt materiale til at trykke luftbobler ud af fra under lappen i en jævn gnidende bevægelse.
  6. Limen skal hærdes i minimum 1 døgn før du puster luft i din gummibåd.
Er skaden på din gummibåd en større skade på mere end 10 cm er det nødvendigt at påmontere et større bånd på bådens indvendige side på ca 15-20cm og bredden 5-10cm.

Derefter limer man en lap på ydersiden på ca 2 gange så stort som flængen er og limen påføres ligesom ved mindre lapninger.